DBF's høringssvar kunststøtteudvalgets rapport

 

 Til Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

9. december 2011

Høringssvar på Kunststøtteudvalgets rapport.

Et bevillingssystem hvor alle kunstarterne (bortset fra filmen) sikres kunstnerisk udvikling, kvalitet, fleksibilitet og mangfoldighed - og samtidig er en enkel, gennemskuelig og administrativ effektiv struktur, der synliggør kunstens rolle i samfundet. Det er noget af en udfordring.

Det afgåede Kunstråd med Mads Øvlisen som formand rejste kritik af den uklare deling mellem det politiske niveau og Kunstrådet og dets udvalg. Man fandt, at der var for lidt råderum for rådet og mangel på politisk interesse for de overordnede sigtelinjer for kunststøtten. Øvlisen og senere hans afløser Per Arnoldi gav udtryk for en grundlæggende frustration, ikke over indholdet i Kunstrådets arbejde, men over systemet og det gav anledning til en række spørgsmål. Lever strukturen op til formålet? Er repræsentantskaber i henholdsvis Statens Kunstfond og Kunstrådet det rette dialogforum med det politiske niveau og er strukturen fleksibel nok bl.a. til at opfange nye kunstformer?

Kunststøtteudvalget har analyseret det eksisterende system, forholdt sig til de rejste spørgsmål og giver et bud på en løsning.

Institut modellen

Udvalget har skelet til Det Danske Filminstitut, der er armslængdeorgan for dansk film. Man foreslår en model i form af et Kunstinstitut, hvor en udpeget bestyrelse gives større frirum til at agere og hvor repræsentantskaberne afskaffes. Den model har vist sin styrke i forhold til den politiske interesse for støtten til dansk film og strukturen er mere enkel og fleksibel.  Så langt så godt.

Hvorfor så ikke også film?

Det nye Kunstinstitut skal efter udvalgets forslag ikke rumme film. "Denne kunstarts særlige status er begrundet i, at støtten til film i mange henseender adskiller sig væsentligt fra den øvrige kunststøtte. Udvalget finder, at filmen forsat bør have sit eget støttesystem, og at Det Danske Filminstitut med sine nuværende opgaver og organisation opfylder de krav, man bør stille til et kunststøttesystem på filmområdet."

Man kunne spørge om ikke netop det, at støtten til dansk film adskiller sig væsentligt fra den øvrige kunststøtte, er en væsentlig årsag til succesen? - sammen med det faktum, at filmen har sit eget Institut. 

Det tværgående

Et af problemerne i den nuværende struktur for de øvrige kunstarter er, at den har svært ved at opfange nye tværgående former for kunst, som fylder stadig mere. Det er tankevækkende, at film, der som kunstart er resultatet af en tværgående sammensmeltning af flere kunstarter, netop nu har særlig status og bevågenhed.  Mange billedkunstneriske projekter har i dag mere tilfælles med filmproduktion end med andre kunstarter. Set i det perspektiv vil det være mindst ligeså relevant, at dele Institut med film som med de andre kunstarter.

Ud fra den erkendelse, at det ofte er i en tværfaglig synergi mellem kunstarterne, det nye opstår - bør der lægges større vægt på at strukturen kan rumme det uforudsete. Det befordrer den nuværende puljeopdeling ikke nødvendigvis. 

De mange puljer med hver deres forskellige formålsramme kan gøre det svært for den enkelte ansøger at overskue Hvor er det lige mit projekt hører hjemme?  Mulighederne skal være brede - og bør ikke begrænses unødigt af rammer.  Det taler for at samle kompetencen i ét udvalg, der i stort omfang selv kan definerer sine rammer. Det styrker enkelthed, gennemskuelighed og fleksibilitet.

Mangfoldigheden kan sikres ved brug af underudvalg og ad hoc konsulenter.

Kvalitetskriterier

At se på udviklingen af kvalitetskriterier er interessant. Vi er dog betænkelige ved at en formaliseret procedure kan føre til unødigt rapportskriveri og intellektualisering af ansøgnings- og evalueringsproceduren. Det er ikke befordrende for hverken nyskabelse, den kvalitative udvikling eller enkelthed og gennemskuelighed.

Arbejdslegater - kunstnerisk grundforskning.

At offentlige bevillinger til kunst betragtes som støttemidler og dermed kan få karakter af social foranstaltning er vi generelt imod. At opretholde og udvikle et kvalificeret, dynamisk og levende kunstliv som tilbud til befolkningen og som basis for vores kulturelle udvikling er en samfundsmæssig prioritering på linje med uddannelsessektoren.

Vi foreslår at de individuelle arbejdslegater fremover får status som kunstneriske grundforskningslegater. Det er mere i tråd med den virkelighed de fungerer i. Den nuværende legatordning bliver med mellemrum udsat for politisk kritik (med urette) fordi den opfattes lidt som en gavebod.

Livsvarige ydelser

Ud fra betragtningen om at kunstbevillingerne ikke skal anvendes til sociale foranstaltninger, bør de livsvarige ydelser enten tildeles alene som hædersbevisning for kunstnerens virke og dermed udbetales uden modregning i indtægt på linje med andre hæderslegater - eller de bør udfases til fordel for en rimelig betaling for den del af det kunstneriske arbejde, der i dag ikke honoreres rimeligt.

En omlægning fra passiv støtteforanstaltning til betaling for udført arbejde eller som kunstneriske grundforskningslegater vil givetvis også vinde større tilslutning i befolkningen.

Vi anbefaler, at man sætter ydelsen op som foreslået og over en årrække begynder en udfasning og omlægning til kunstnerisk grundforskning.

Det to-strengede system

Vi ser ikke noget i vejen for, at funktionerne i det nuværende to-strengede system med henholdsvis legattildeling og projektstøtte kan ligge i ét nyt uafhængigt Institut.

Om man opretholder særlige legatudvalg indenfor kunstarterne eller om fagudvalgene finder det det mest hensigtsmæssigt at håndtere det i ét, finder vi ikke afgørende.

Mangfoldigheden kan sikres ved brug af underudvalg og ad hoc konsulenter.

Produktion og formidling

Udvalget foreslår, at produktion og formidling af kunst og drift af institutioner fordeles på

følgende områder med hver sit fagudvalg:

 Billedkunst

 Litteratur

 Musik

 Teater

 Kunsthåndværk, design og arkitektur

 Særlige formål (tværgående formål, særlige indsatser etc)

Vi er betænkelige ved oprettelsen af et nyt udvalg vedrørende produktion og formidling for Kunsthåndværk, design og arkitektur, såfremt midlerne skal tages ud af den eksisterende ramme, eftersom Dansk Arkitekturcenter, Danish Crafts og Dansk Designcenter i dag råder over produktions- og formidlingspuljer indenfor disse fagområder.

Et nyt fagudvalg til tværgående temaer og tværfaglige projekter hilser vi velkommen.

Vi foreslår, at man seriøst overvejer at dansk film, på linje med de andre kunstarter, lægges ind under det nye Kunstinstitut.

Det er en forudsætning, at de enkelte fagudvalg gives kunstfaglig autonomi og kan disponere deres egne midler. De enkelte kunstarter får således deres eget rum, samtidig med at det tværgående får sit.

Uafhængighed er nøgleordet

  • Styrk dynamikken og uafhængigheden.
  • Adskil kompetencerne
  • Giv fagudvalgene autonomi kunstfagligt
  • Giv bestyrelsen ledelsesmæssigt råderum og forhandlingskompetence politisk.

Den uafhængighed, som er beskrevet i Institutmodellen er væsentlig. Uafhængighed i forholdet til det politiske system og i forholdet til andre organiserede interessenter i eller uden for kunstlivet vil være en afgørende gevinst for kunstlivet. Men den skal gennemføres helhjertet.

Vi er betænkelige ved proceduren omkring den foreslåede bestyrelse, hvor der lægges op til en kraftig centrering omkring de store institutioner.

Det ansættelsesudvalg, der skal udpege bestyrelsen bliver særdeles magtfuldt og her er gennemsigtigheden problematisk og kan give habilitetsproblemer. Vi frygter at det bliver et meget snævert miljø, der sidder og udpeger hinanden.

Da bestyrelsens kompetence først og fremmest skal være ledelsesmæssig bør der ikke blandes kunstpolitiske interesser ind i udpegelsen.

For at sikre uafhængigheden foreslår vi, at medlemmer af ansættelsesudvalget udpeges af folk med disse kompetencer, gerne udenfor kunstscenen.

At fagudvalgene udpeges efter opslag og indstilling af uafhængige ansættelsesudvalg kan vi tilslutte os.

Forslaget om en 4-årig rammeaftale, der skal forhandles med staten, giver større handlefrihed og vil givetvis medføre en øget politisk interesse for Instituttets virke. Sammen med en mere markant varetagelse af den politiske kontakt, som der lægges op til i bestyrelses modellen, vil det efter vores opfattelse være en styrkelse af det samlede kunstområde. Overordnet kan vi derfor tilslutte os ideen om et Kunstinstitut.

Såfremt den nuværende ordningen med repræsentantskaber opretholdes, må det være en forudsætning, at Danske Billedkunstnere som faglig forening bliver repræsenteret, hvilket i dag ikke er tilfældet.

Danske Billedkunstnere foreslår:

At et nyt Kunstinstitut også bliver ramme om dansk film.

At de individuelle arbejdslegater fremover får status som kunstneriske grundforskningslegater.

At man sætter ydelsen på de livsvarige legater op som foreslået - men over en årrække begynder en udfasning og omlægning til kunstnerisk grundforskning.

At bestyrelsens kompetencer først og fremmest skal være ledelsesmæssige og derfor ikke udpeges af kunstpolitiske interesser.

At medlemmer af ansættelsesudvalget udpeges af folk med disse kompetencer, gerne udenfor kunstscenen.

At de enkelte fagudvalg gives kunstfaglig autonomi og kan disponere deres egne midler.

Med venlig hilsen

Jan Balling

Formand