Kunstneren, krigeren og elskeren

Bruger vi vores kunstneriske potentiale godt nok?

Er det de rette egenskaber og funktioner, vi som samfund har fremelsket og belønner med høj løn og status? Er det bureaukratens kvalifikationer og regnedrengene og deres excel-ark, der skaber, udvikler og får de nye ideer. Er standardiserede måle og veje-skemaer de rigtige våben, når chancer skal tages og når folk skal yde deres bedste og få gode ideer? 

Eller er det mennesker, der tør sætte sig selv i spil og udfordre og udforske livet - som kan sanse det der endnu ikke er konkretiseret og som kan se bagom det umiddelbart forstandsmæssige og stille spørgsmålstegn ved det gængse, det vedtagne - og dermed åbne op for ny indsigt. Er det ikke egenskaber som fandenivoldskhed, flid og ydmyghed, der er brug for og folk som vil arbejde særdeles engageret, fordi det giver mening- også i en større sammenhæng? Er det ikke kunstneren, krigeren og elskeren og de egenskaber de repræsenterer, der skal i spil?

Der er spørgsmål man bør stille, når man som samfund skal prioritere sin vej - ikke mindst i en krisetid. Udvikling og innovation er nøglebegreber som et lille land uden de store naturressourcer skal satse på. Det er der almindelig enighed om. Men hvilke egenskaber og drivkræfter der skal i spil, hvilke menneskelige energier, der får et samfund til at rykke sig? Det snakkes der ikke så meget om.  Der fokuseres ensidigt på økonomi og vækst i helt traditionel forstand. Det er "old school".

Men det er jo kunstneren, krigeren og elskeren i os alle sammen, der får ting til at ske - ikke regnedrengen. LEGO, Novo og Grundfos er ikke skabt af regnedrenge. Kaster vi vores lod deres skål og forventer, at de vil bidrage med det nødvendige - det der skal redde os, så bliver vi skuffede, for det kan de ikke.

Jeg påstår ikke, at kunsten som sådan kan frelse verden. Naturligvis ikke. Det er ikke det enkelte kunstværk på et museum eller i kantinen, der med et knips revolutionerer vores måde, at tænke på. Det er ikke den ophøjede kunstner i elysium, der med et enkelt genialt pennestrøg oplyser os alle og gør os til bedre mennesker. Begge dele er godt, men den grundlæggende egenskab, at vi tør sætte os selv i spil som mennesker og gøre det vi mener væsentligt, også selv om det ikke er målbart rationelt - det er her det rykker, det er i det spændingsfelt de afgørende udviklinger sker og de væsentlige nyskabelser fostres.  Og her har kunstneren i høj grad en rolle at spille.

Læs mere her: